På fødderne findes der områder, der afspejler organernes tilstand, disse områder kaldes reflex-zoner
Er der ubalancer i kroppen vil det respektive område under foden være ømt.
Ved specielle massageteknikker behandles de ømme områder på foden og balancen søges genoprettet. Ud fra klientens journal konstaterer man om ubalancerne er overenergi eller underenergi og behandlingen tilrettelægges derefter.
Den dybere effekt af zoneterapien opleves forskelligt alt efter hvilke ubalancer klienten kom med. Generelt sker der en aktivering af kroppens organer. Der vil være en større udskillelse af affaldsstoffer, specielt fra udrensningsorganerne f.eks nyrer, lever, tarme, lunger og hud. Der vil også foregå en aktivering af alle væskerne i kroppen, øget blodgennemstrømning, hvilket betyder en bedre næring til alle områder i kroppen. Blodet transporterer næringsstoffer rundt i kroppen samt fjerner også affaldsstoffer i samarbejde med lymfesystemet og da lymfe-systemet er en del af immunsystemet vil indflydelsen på immunsystemet være stor.
Af gavnlige virkninger kan blandt andre nævnes følgende:
- Forstoppelse
- Astma
- Migræne
- Iskiassmerter
- Muskelsmerter
- Inkontinens
- Menstruationssmerter
- Ufrivillig barnløshed